Julearrangement
Igen i år vil vi i landsbylauget markere at det snart er jul.
Så vi inviterer derfor byens beboere til en gang
Æbleskiver og Gløgg
Søndag den 13 december 2015,
kl.: 14:30 - 17:00
Servering vil foregå i
"Det Gamle Forsamlingshus"
(Hindholmvej 10)
Er der nogen der har lyst til at være med til forberedelserne så bare kom lidt tidligt.
Efterfølgende vil vi, når tusmørket indfinder sig tænde juletræet, og synge et par sange.
Vi vil gerne vide nogenlunde, hvor mange børn der vil deltage, så giv os et hint ved at kontakte os.
Alle er velkomne og voksne behøver ikke melde sig til (men ved du at du kommer så giv os et praj).
Tak til alle der deltog, fra alle hjørner af Arløse og også udefor byen.
Som altid rigtig hyggeligt og afslappet.
{gallery}jul2015{/gallery}
Hvem er Arløse Landsbylaug?
Dem, der er medlemmer er det korte svar. Vi er en forening af landsbyboere, der gerne vil noget fælles i vores lille stille by. Hvad det kunne være afhænger af, hvad vi har lyst til og kan overkomme. Det er fritidsbeskæftigelse så det er vigtigt at det er noget, vi kan lide, noget, der giver os en glæde - helst sammen. For tiden er vi 3 bestyrelsesmedlemmer (hvilket egentlig er 2 for lidt) og nogle håndfulde medlemmer. Det er ikke så meget, men dog noget og vi vil det gerne stadig.
Hvad laver Arløse Landbylaug?
Det, vi har lyst til. For tiden bliver det til:
-Hjemmesiden, som Georg primært står for og som hele tiden bliver bedre og flottere.
-Bestyrelsesmøder med jævne mellemrum
-Generalforsamling - hvor alle medlemmer kan deltage.
-Sommerfest - mød op med din mad og drikke - grillen er tændt.
-Julefest rar stemning i godt selskab og Juletræstænding midt i byen
-At stå for opslagstavlen (til fri benyttelse) på byens jord (vi har et areal mere på Møllegårdsvej ved åen Matrikelnr 38)
-Vores første fællesspisning den 30. maj kom og vær med
Vil du være med i Arløse Landsbylaug?
Så koster det kun 50 kr pr person - dine hjemmeboende børn er gratis for det meste også selvom de ikke rigtig er børn længere... Så har du mulighed for at støtte og deltage i vores forsøg på at opbygge lidt lokal kultur.
Skulle du have lyst til at deltage i arbejdet med en eller flere af vores aktiviteter er du mere end velkommen til at melde dig til noget helt begrænset som f.eks. teltopstiller, grillmester, indkøber eller kagebager.
Måske sidder du med en idé til noget du synes der skulle ske i eller for byen... i så fald: lad høre fra dig.
Arløse?
Arløse skulle gerne blive ved med at være en dejlig by, hvor folk har lyst til at blive boende og evt flytte til. Her skulle gerne være noget for alle aldre. Det er jo masser af faciliteter i området, men det er nu noget særligt, når der er noget fællesskab helt tæt på hvor vi bor.