Arløse Landsbylaug

 

P3030079.JPG

Arløse Kirke

af Hans Jørgen Heegaard

Landsbyens navn var omkring 1370-80 Arløsæ, her kunne forleddet aif være en afledning af det gamle danske ord for arv, eller også kunne arf der kommer af træ arten pil. som en tredje mulighed forleddet også være en afleddning af ordet ar, altså et mærke efter et sår, eller måske fra en særlig terrænformation. Efterleddet løse kan have flere betyd~inger, det kan bl.a. betyde S01n mangler, men den største sandsynlighed er at endelsen løse er i familie med verbet lude hvilket betyder hælde eller skråne, altså en bakkeskråning, en græssgang, hvilket netop passer udmærket med terrænforholdene for Arløse.

Navne der indeholder ordet løse er normalt meget gamle landsbyer, det vil sige fra flere århundreder før vikingetiden.

Førslev nævnes første gang i midten af 13000taUet. Navnet Førslev kommer højst sandsynnligt fra mandsnavnet Fær, og efterleddet lev betyder noget der er efterladt, altså arvegods, eller et arvet areal, navnet kan derfor oversætttes til Færs arvegods.

Navne der indeholder ordet lev antyder et navn af gammel oprindelse, der også har sin oprindelse flere hundrede år før vikingetiden. Det var først med Jochum Beck, sØn af Lasse Becks til Førslevgård, at gården og dermed også slægtens glansperiode begyndte. Jochum Beck stod i nemlig høj gunst hos både Chriistian III (1534-59) og Frederik II (1559-88), og det var Christian III der gav ham det vigtige rentemesterembede, der var ham betroet i ikke mindre end 30 år, fra 1539 til 1569, og i 1553 blev han herudover også landsdommer på Sjælland.

Det var i samme periode godserne indså nøddvendigheden af at samle deres jorder for at drive dem som en stordrift. En dygtig mand som Jochum Beck har nok ikke undladt at forøge Førslevgårds tilliggende i den anleddning. Gården vides i 1682 at have haft 59 tdr. htk., som svarer til ca. 12 almindelige bønndergårde, og det er et tangt større are,al end den såre beskedne middelalderlige landsbyyhovedgård, som Jochum Beck havde overtaget efter sin fader.

Førslevgård må uden al tvivl i tiden før 1682 være blevet udvidet ganske betydeligt ved nedlægning af bøndergårde i FØrslev by. Det må delfor anses for højst sandsynligt, at det må have været Jochum Beck, der har ladet foretage en sådan udvidelse, da hans tætte forhold til kongen må have gjort det en del nemmere at nedlægge bøndergårdene. Det kunne også tænkes, at hans iver for at samle jord tæt om sin herregård havde til formål at skaffe godset billig arbejdskraft, som godset havde haft brug for, og som helst skulle være lettilgængelig, det krævede faktisk en meget stor arbejdskraft til en så stor landbedrift. Der er nok heller ingen tvivl om, at Arløse kirkes jorder ved dens nedlæggelse også blev tillagt Førslevgård. For godsets ejere kunne der herudover spares en del andre udgifter ved nedlægningen af Arløse kirke.

At det var Jochum Beck der havde købt selvvejerbøndernes gårde i sognet ved man fordi han i 1540, ved forskellige magelægs forrettninger, overtog kronens ret i disse. Så allerede i starten af 1540'erne havde han fået alle soggnets bøndergårde ind under Førslevgård, og i 1544 opnåede han desuden fri birkeret til alt sit gods og alle sine tjenere i sognet, og sammme år opnåede han også, at Christian III skænkede ham kaldsretten til sognekirken, Pørslev kirke-og til annekskirken Arløse kirke. .

Men det var først med Frederik II som konge, at han fik tilladelsen til at nedlægge den tæt beliggende Afløse kirke.

Arløse kirke nævnes i Roskildebispens jordeebog omkring 1370. Frederik II besluttede i et kongebrev af 31. august 1562, at kirken skulle ødelægges (nedtages), og ornamenter, klokkker, kalk, sten og tømmer skulle benyttes til Førslev kirkes forbedring og udvidelse. Hvor mange af disse materialer der blev benyttet til Førslev kirkes restaureringer, kan man kun gisne om, men man ved, at mange af munkeestenene endte hos Adøses bønder, hvor de

blev brugt til bøndernes forskellige byggearrbejder.

Næstved Museum henvendte sig i foråret 2007 til undertegnede, med forespørgsel om det var muligt at stedfæste placeringen af den nedrevne Arløse kirke, da det var den sidste af de forsvundne kirker i den nye Næstved kommmune, man ikke kendte placeringen af.

Efter at have kontaktet den lokalkendte Bertel Hansen, der er bosiddende i Arløse, blev der fremskaffet matrikelkort over området, og Bertel Hansen kunne fortælle, hvor han, efter ældre personers beretning, mente kirken havvde været placeret, nemlig på den nordlige del af den nuværende matrikel nr. 17.a., hvor oggså det højeste jordniveau findes. Den nuvæærende ejer Harry Olsen og forpagteren af jorrden Steen Sørensen, var begge var meget inteeresserede og der blev derfor hurtigt, ved Berrtel Hansens hjælp, opnået tilladelse til at bees.igtige jordområdet, og ikke mindst også at bruge metaldetektor på stedet. Denne detektor blev benyttet af Maj Britt Thomsen, Fugleebjerg. Ved brug af metaldetektor skal der, når detektoren giver signal, normalt graves ned til en dybde af 10 til 15 cm, for at man kan unndersøge detektorens fund, hvorefter hullet dog bliver dækket igen.

Selve området, hvor kirken eventuelt har vææret beliggende, kan med rimelig begrundelse udpeges, men den mere nøjagtige placering af selve kirkebygningen er dog endnu ikke fasttlagt. At der har været en kirke placeret her, indenfor et forholdsvis begrænset område, må anses for højst sandsynligt, da man i septemmber-oktober måned 2007 undersøgte området først for eventuelle overfladefund og derefter ved brug af metal detektor.

Disse undersøgelses fund viste ,sig at være en hel del karakteristiske efterladenskaber på jordstykket, der godt kunne indikere, at der har ligget en kirke.

Af de fund der her er gjort kan foreløbigt nævnes følgende:

Adskillige dyreknogler og forskellige dele af menneskeknogler.

Forskellig forarbejdede knapper.

Mønt - 2 ørerfra Frederik IX's regeringstid. 2 ben fra forskellige lergryder - dekoreret kant fra lerkar - farvelagt skår fra skål brunligt dekoreret skår fra kar eller skål. Diverse håndsmedede søm, hestesko og naggler - et ubestemmeligt beslag.

Halvdel af en håndsmedet nøgle. En.forarbejdet kniv fra ca. 1930'erne.

Sidst, men ikke mindst

En 8 cm lang spuns i messing, delvist dekoreeret med et stiliseret hoved- dog uden lukkeemekanismen.

Et dekorationselement i fonn af en 6-kantet roset, en stilisere t rose, udført i messing og 25 millimeter i diameter.

Diverse bronze fragm.enter.

Bronze slagge ca. J O cm i diameter. Bronze jugl ca. 2 cm hØj.

Oldtids keramik.

østersø keramik.

Undersøgelserne er dog slet ikke afsluttede, da f. eks. kirkens mere nøjagtige placering endnu ikke er fastslået, men det var ikke muuligt at foretage yderligere undersøgelser på daværende tidspunkt, da marken blev tilsået i oktober måned. Efter hØst i 2008 vi l undersøøgelserne blive fortsat, da området kun er unndersøgt for overfladefund og ved hjælp af metaldetektor i de øverste 15 til 20 cm af muldlaget.

Der er derfor endnu ikke nogen mulighed for at fastlægge den mere nøjagtige placering af Arløses nedrevne kirke.

Men efter Næstved Museum har besigtiget arealet her i november 2007, planlægger muuseet nu en støJTe undersøgelse af arealet, da museet ud fra de foreløbige fund også mener, at sandsynligheden for, at kirken har været placeret netop her på dette smukke areal, må anses for at være ret stor. Næstved museum har planlagt en større undersøgelse af området efter høst i 2008, hvor man ved denne lejlighed vil foretage nogle prøvegravninger ved hjælp af diverse søgegrøfter på området. for om muligt ad denne vej at fremskaffe nogle mere håndfaste resultater i form af syldsten m.v., og måske rester af grave.

 


Der har været forskellige meninger om kirkens placering i landsbyen.

Pastor emeritus Aage Lambert-Jensen, tidligeere sognepræst i Kvislemark-Fyrendal pastorat, skriver i en artikel i Næstved Tidende i 1974 om kirken. Han mener, at kirken har ligget på "Kirkeageren" øst for midten af Arløse by.

I 1982 havde fhv. gårdejer Bruno W. Jensen, Sandved - tidligere Hindholmvej 12, Arløse @kontakt til Fredningsstyrelsen. KirstennElizabeth Høgsbro o'g magister Tage E. Chriistiansen, Nationalmuseet, besøgte Afløse. Sammen med Bruno W. Jensen beså de en regnvåd efterårsdag en mark med oppløjede munkestensrester. I et brev fra 30. november 1982 skriver Kirsten-Elizabeth Høgsbro:

"Det er fristende at forestille sig, at vi stod, hvor den gamle Arløse kirke iflg. overleverinngen skulle have ligget.

Imidlertid må jeg indrørnme, at der er noget ved hele situationen, bl.a. også fundet af potteeskåret mellem murbrokkerne, som gør magiister Tage E. Christiansen og mig lidt tilbageeholdende med hensyn til at turde tro på, at det er levnene af den middelalderlige kirke, vi er stødt på."

Det sted, som blev besigtiget, ligger lige over for ejendommen Møllegårdsvej 3, delvis bag den nu nedrevne ejendom Møllegårdsvej 4. (Matr.nr. 13-a og 28).

(artikel fra årskriftet Borup Rises Venner)