Arløse Landsbylaug

Lidt forhåbentlig spændende læsning for dem der ønsker at vide mere om forholdene dengang.
For det første var Leo Madsen vel ikke den bedste lærermester man kunne ønske sig.
En dag kunne Ingrid ikkie finde Leo  så hun gik uden for og kaldte på Leo.
Tænkte så at jeg hellere måtte hjælpe ogå så jeg råbte også Leo.
Så sagde Ingrid:  "Peter du må ikke sige Leo, du skal sige Hr. Madsen".

Men en ting vil jeg dog gerne slå fast, jo jeg lærte da noget om kundebetjening og jeg har da også selv gjort,
hvad jeg kunne for, at få udvidet mine varer kundskaber i gennem årene.
Min kone og jeg har drevet Tårnkiosken i Næstved i 15 år og det er de bedste 15 år man kunne ønske sig,
og vi har heller aldrig haft det så godt økonomisk, som de 15 år,
trods det jeg har kørt som salgschauffør hos Harboe og Faxe i godt 30 år
og min kone har været ansat på kontor på Næstved is og Frisko is i over 30 år.

Nå men nu kører vi tilbage til årene 1949-1952. 
Det første år fik jeg 60.00 kr, plus kost og logi pr. mdr.
En 20 stk. Cigarretter kostede 2.20/2.50.
Tobak 2.25/2.50.
Bencin Stormligter 10.00 deraf afgift 5.00 
Brillantine 1.00/2.50 .
HOF/TUBORG 60 ØRE .
Sodavand 22 ØRE.
½ fl. rød Ålborg 10.10.
1 kg st. Melis 49 øre.
1 kg. soda 38 øre.
1 kg gr. Salt 16 øre
Cykeldæk 28 x 1½ 9.75.
en Slange 2.25.
125 gr. Kaffe 2.25.
125 gr. Richs 32 øre
½ kg tre kroner Margarine ca. 2.00 .
250 gr. smør 2.25. Bencin 70 øre pr l.
Olie 2.00 pr. l.
Vognsmørelse & Konsistensfedt pr. l. 2.00.

En dag spurgte Brugs Kristine om det ikke var noget for mig, at lave cyklestald uden for .
På lørdag var der høstfest med fælles spisning og bal. Leo har før haft det så du kan jo spørge ham til råds.
Næste dag skulle jeg til Sandved så jeg købte to kuponbøger i boghandelen.
Om lørdagen begyndte jeg og jeg var jo meget spændt på det.
Stillede cyklerne 5 & 5 pris 50 øre pr stk. Biler & motorcykler 1.00 kr.
Jeg begyndte kl. 17.30 & var færdig kl. 2,30. nej jeg snød ikke - for tænk hvis der nu blev stjålet en cykel. 
Da jeg havde gjort kassen op havde jeg tjent 87,50 ./. to hefter = ´85.50 i ren fortjeneste
det svarede jo til næsten 1½. mdr.  løn.
der var jo også nogle af bønderne jeg kendte godt som gav en pæn skilling oven i.
Så  ca, tre mdr. senere  skulle der være noget idrætsbal.
Der var under den halve fortjeneste og der var så en kammerat der fortalte mig,
at  Fryskaren  havde sagt til nogen af de unge mennesker, at de bare kunne sætte cyklen hos hende
så sparede de jo 50 øre. 
der var 10-12 stk.der benyttede sig af tilbudet så jeg senere på natten.
Nu havde Fryskaren fået sig en ærkefjende.
Jeg blev sur & de en del gange i den næste mdr. gjorde jeg det, når hun skulle have de sædvanlige 125 gr. kaffe,
så startede jeg kaffemøllen, men lukkede for de hele bønner og skuffen nedenunder, der indeholdte gammel kaffe fik hun af.
Når hun så kom og skulle have sukker eller andet, der var på mærker, og hun kom med et mærke,
der først var gældende for den næste måned, så sagde jeg bare, at det måtte jeg ikke tage fordi det først måtte bruges i næste mdr.
- ret skal jo være ret. Senere på dagen kom hun igen og beklagede sig til Brugskristine,
at der var ikke den smag i kaffen der plejede at være og at den heller ikke lugtede af kaffe,
som den plejede og var meget udrøj. Det kunne hverken Ingrid eller Brugskristine forstå.
Med hensyn til mærkerne fik jeg støtte af Brugskristine. Fryskaren kom som regel 10-12 gange i brugsen hver dag. 
I 1951 blev der bygget et Andels Frysehus i Åge og Karen Rasmussens have og Karen skulle så fører tilsyn og gøre rent og vise dem til rette o.s.v.
Det passede Frysekaren udmærket for intet undgik hendes opmærksomhed.

Foruden jeg hentede brugsbøger to gange om ugen, kørte jeg tit til Sandved efter pakker,
der var sendt fra FDB & ud til kunder med mindre ordre.
En dag spurgte jeg brugsmanden om jeg ikke kunne få lidt rabat på cykledæk´.
svaret var jeg skal spørge bestyrelsen om det.
Der gik vel ca. to mdr. så blev jeg sendt på cykel ud til Frimodt Jensen, der jo var formand for brugsen med et par småting.
Frimodt kom ind i køkkenet og skulle have sin formiddags kaffe og jeg fik også en kop kaffe.
Så tog jeg mod til mig og spurgte Frimodt, hvordan det gik med den evt,. rabat på mine cykledæk.
Hvad er det du siger - Det kender jeg ikke noget til.
Fortalte så at jeg for et par mdr. havde spurgt brugsmanden om lidt rabat.
Rabat kan der ikke blive tale om, men du kan hilse Leo fra mig og sige,
át brugsen skal betale de cykledæk & slanger du skal bruge i resten af din lærer tid.
Jeg fortalte så brugsmanden hvad Frimodt havde sagt - jo Leo blev noget kobber rød i ansigtet.

Jeg var glad for de tre år i Arløse Brugsforening.
I marts 1952 spurgte brugsmanden om jeg ikke havde lyst til at blive de i april mdr. selv om jeg var udlært,
men de havde altså ikke råd til at give mig løn som udlært.
Svarede så at jeg ønskede mig et armbåndsur og hvis de ville give det plus min løn,
så ville jeg gerne fortsætte til jeg skulle til livgarden.
For en gangs skyld holdt brugsmanden hvad han havde lovet mig.
Jeg slutter min beretning fra min lærertid

med en hilsen fra

den gamle lærling.


Peter Mortensen
Manøvej 44.3.1,
4700 Næstved.