Arløse Landsbylaug

Referat af generalforsamling 12 august 2018

Dagsorden ifølge vedtægter:

Punkt 1 - Valg af dirigent:
Allan Schultz

Punkt 2 - Formandens beretning om det forløbne år:

1. Afholdelse af fællesarrangementerne – Brunch og Julearrangementet.
I korthed blev disse planlagt og gennemført, og deltagelsen var tilfredsstillende og i samme leje som foregående år.

2. Opfordring om tilmeldelse til ”Nabohjælp”.
Her blev der via mail udsendt opfordring om tilmelding sammen med invitationen til bruncharrangementet.
Status er, at det ser ud til, at der er meget få, som har fulgt opfordringen.

3. Ansøgningen om tilskud til bredbåndsforbindelse.
Igennem efteråret har bestyrelsen fulgt debatten om og det politiske spil om bredbåndspuljens anvendelse.
Bl.a. lykkedes det for os, at den usikre fremtid for vores projekt blev eksplicit inddraget på et samrådsmøde med energiministeren,
og vores situation blev fulgt op med et spørgsmål til ministeren, om han ville kunne garantere,
at vores ansøgning ville blive særlig tilgodeset ved fordelingen af tilskud i 2018!

4. Bestyrelsen foreslår at undersøge muligheden for i samarbejde med Arløse Andelsvandværk og Tryg-fonden
at anskaffe, indkøbe og drive en hjertestarter, som skal anbringes centralt i byen.

Punkt 3 - Regnskab fremlægges til godkendelse:
Regnskabet blev vedtaget.

Formanden takkede herefter Jakob for de mange års medlemskab og hans engagement for et godt landsbymiljø.
Herunder blev bl.a. hans mange ideer og store deltagelse ved etableringen af shelter og Mølleåhaven fremhævet.
Ligeledes vil hans indsats ved arrangementer i form af bl.a. pandekagestegning ved brunch
og musikalsk ledsagelse til julesangene ved juleafslutningerne blive savnet.
Forhåbentlig vil Jakob stadig give en hånd med her.
Bestyrelsen har derfor indkøbt en gavekurv, som vi håber, han vil nyde.
Tusind tak.

Punkt 4 - Orientering om fastsættelse og godkendelse af kontingent:
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Dvs. 60 kr. årligt pr. voksen pr. husstand + omkostningsbestemt betaling for gæster ved fællesarrangementer.
Dette blev vedtaget

Punkt 5 - Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor:
Valg af nye medlemmer til bestyrelsen. Jakob (kasserer) har besluttet at stoppe som bestyrelsesmedlem,
og derfor efterlyses 2 nye medlemmer blandt deltagerne ved generalforsamlingen.
Jakob ville gerne fortsætte som suppleant.
Som nye bestyrelsesmedlemmer blev Lissi og Knud valgt.

Punkt 6 - Behandling af indkomne forslag: Ingen indkomne forslag til dagsordenen.

Punkt 7 – Eventuelt:
- Dato for brunch er 26. august. (udsat til 2 september)
- Behov for at få anlagt trappe i Mølleåhaven ned til åen
– mandskab efterlyses i forbindelse med en dagsaktion,
hvortil Landsbylauget indkalder og er vært ved en arbejdsfrokost.
- Orientering om mulig udvidelse af belysning i Arløse v. Georg