Arløse Landsbylaug

Det var en af de Plessenske skoler.

Skolerne blev oprettet i

  • 1724 Hyllinge, Vallensved, Fodby, Førslev og Fuglebjerg
  • 1726 Karrebæk, Holløse, Skelby og Regnstrup
  • 1730 Arløse
  • 1729 Saltøby og Menstrup
  • 1731 Bistrup og Karrebækstorp

vallensved

Skolen i Vallensved

Tre af skolerne findes stadig. Den mest kendte er den i Vallensved.
Alle skoler oprettet på initiativ af Carl Adolf von Plessen til bønderbørns undervisning.
Den første lærer i Arløse var Niels Krabbe der tillige var organist ved Førslev Kirke.


arloesegamleskole

Arløse skole ca.1900

I 1834 blev der bygget en ny skole på 10 fag indeholdende 3 værelser, pulterkammer, bagerovn, i køkken murstensgulv, i forstue kampesten og taget tækket med strå.
Den gamle skole blev ved den lejlighed indrettet til fattighus.

Hvad blev der undervist i skolen på det tidspunkt?
Skoledagene var ens og programmet så ud som følgende:

  • Morgensang
  • Bøn, knælende
  • Læsning af et kapitel af bibelen
  • Fællessang af en åndelig salme
  • Læsning for og med børnene. Katekismus skal kunne læses højt, og forklaringerne skal læres udenad. Børnene skal også kunne forstå meningen med forklaringerne.
  • Øvelse i at læse indenad i bøger.
  • Eventuelt arbejde med skrivning og regning, hvis forældrene ønsker det og betaler for det.
  • Skoledagen afsluttes med bøn, knælende og fællessang af endnu en åndelig salme.


Tegning af Orla Clausen af en skolestue, læg mærke til ferlen, det instrument der ligger på bordet ved siden af skolemesteren, der blev brugt på eleverne for at fremme indlæringen. (Det kan godt være vi ikke har haft koranskoler i Danmark men det ligner lidt).




Og vi ved hvordan det har stået til. Skolerne er blevet visiteret jævnligt og rapporterne findes.
Således skrives fra besøg på Arløse skole:
1808.
Af 33 børn mødte 16.
6 til 8 svarede tåleligt af lærebog og Katekismus, men syntes ikke at forstå det lærte.
Nogle havde lært salmer, men fremsagde dem uden eftertanke.
Nogle læste tåleligt, de fleste mådeligt.
7 børn skrev, nogle ret godt, 1 var begyndt at regne.
Læreren er vel ikke slet, men mangler den dannelse, undervisningsfaget kræver.

1827
Albrechtsen er i særdeleshed en god skrive- og regnemester.
40 børn.
Det, som hindrer skolevæsenets fremgang, er det strenge hoveri, bønderne i Arløse har.
I Førslev og Sneslev er skolegangen altid ordentlig, thi her trællede bønderne ikke under hoveriets åg.

1835
58 børn

1851
97 børn.
Peter Grewe er en brav mand.
Hans venlighed over for børn er ægte.

De nyere skoler

En sommerdag i 1913 nedbrændte den 80 år gamle skole efter et lynnedslag.
Eleverne der i deres sommerferie havde erfaret om skolens brand havde nok i det stille håbet på en forlænget ferie, men det blev der ikke noget af, de måtte i et helt år undervises i lokaler i forsamlingshuset.

Arløse skole var kendt for sine enestående samlinger af både arkæologiske og astronomiske ting, hvilket lærer Kristian Kæstel, lærer 1895 - 1939, gjorde et stort arbejde for. Ved en enestående redningsindsats af lærerfamilien blev hovedparten af samlingerne bjerget ud af den brændende bygning.


arloesenyeskole

Arløse ny skole


Efter branden lod Førslev kommune grunden rydde og gik i gang med skolebyggeri, men først det følgende forår.
Den nye skole var om end lidt tung i stilen virkelig en smuk bygning og imponerende efter datidens forhold.

skolestue

Skolestuen i Arløse år 1916, med lærer Kristian Kæstel som underviser. Drengene til venstre, pigerne til højre.


I de følgende år tjente bygningen sit formål på en god måde, indtil den blev underkendt i kommunens skolestruktur og nedlagt som skole i 1963 ved indvielsen af Førslev Centralskole i Hindholmdalen.
Bygningen blev herefter solgt til skolens sidste lærer Stig Andersen som privat ejendom.

Arløse har også haft en forskole bygget i 1895 ( i dag Hindholmvej 8), denne blev også nedlagt i 1963 samtidig med hovedskolen.

Forsamlingshuset, der var sammebygget med Brugsen, fungerede som gymnastiksal. Der var ligeledes en sportsplads bag de to skoler. Det område er i dag inddraget til landbrug.


Kilder:

  • Lokalhistorisk Arkiv, www.lokalhistorisk-fuglebjerg.dk
  • Johs. C. Jessen: V. og Ø. Flakkebjerg Herreders Skolehistorie
  • Prins Carls Skolemuseum, www.thorshoj.dk
    (en guldgrubbe for dem der vil vide mere om skolesystemet heromkring, og hvis du kigger ind på siden så se lige linksamlingen. Der er links til over 400 steder).